Butikken / Pressen skrev

Pressen skrev

 
 
 
Frederiksborg Amts Avis 6. februar 2012.                                            Foto: Allan Nørregaard

Fædre kører også symaskinen

Af: Annemette Ross.

Frederikssund: Det er ikke kun mor, der syr fastelavnskostumer til børnene. Det fortæller Karna Jørgensen fra Syhjørnet i Frederikssund.

- Der er faktisk flere og flere fædre, der syr kostumer. Det er ikke kun mødrene, der kommer og køber ind, siger Karna Jørgensen til Frederiksborg Amts Avis.

Hun gætter på, at det måske kan være obligatorisk undervisning i skolen, der er årsagen.

- Måske giver det pote med alle dem, der har fået symaskinekørekort. Jeg gad vide, om det er alle dem, der er blevet tvunget til at tage symaskinekørekort, funderer hun.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Frederikssund Avis lige før åbningen i august 2010.
 
"Jeg er nødt til at være en levende reklamesøjle," siger Karna Jørgensen, der selv syer næsten alt sit tøj. Foto: Mette B. Sørensen
 

Karna udlever drømmen  

Man skal leve sine drømme ud, før man bliver for gammel, mener Karna Jørgensen. Derfor slår hun dørene op til sin nye forretning "Syhjørnet" på mandag  

Af Mette B. Sørensen  

Der pusles og nusses om de sidste detaljer, da Lokalavisen Frederikssund er på besøg hos Karna Jørgensen i Syhjørnet få dage før den store åbningsdag mandag den 2. august. Drømmen om egen forretning har længe stået på ønskelisten hos den 50-årige frederikssunder, og nu bliver den endelig opfyldt.
"Jeg har længe, længe ønsket mig et sted, hvor jeg kunne have materialer og undervisningen samlet. Jeg har også lagt budget mange gang, men det har bare ikke løbet rundt. Men hvis man skal leve sine drømme ud, skal det også være før, man bliver for gammel," siger Karna Jørgensen og fortæller, at forretningen faktisk er en 50-års fødselsdagsgave fra hendes mand Claus.


Kombineret med undervisning

Den nylige butiksejer har undervist i syning i 30 år, hvoraf de 25 har været som selvstændig, og det er da også en del år siden, hun i det små begyndte at sælge lidt stof til sine kursister.
"Da Frederikssunds sidste stofforretning lukkede for 7 år siden, begyndte jeg at have lidt stof med mig rundt på de forskellige hold, og så har det grebet om sig. Da den mindste af drengene flyttede hjemmefra for seks år siden, inddrog jeg hans værelse til materialer," siger Karna Jøgensen med et smil.
Nu skal hun ikke længere nøjes med de 12 m2 hjemme i huset til sine materialer, for i den nye butik er der god plads til det hele - også undervisningen.
Forretningen er derfor indrettet således, at kunderne mødes af materialerne, når de kommer indenfor døren, og bagerst i lokalet er der gjort plads til borde og symaskiner, så Karna Jørgensen kan fortsætte sin passion for undervisning.
Selvom sybutikker ikke ligefrem er en branche i vækst - snarer tværtimod - håber Karna Jørgensen på, at lige netop hendes forretning klarer skærerne. Noget de cirka 130 kursister, hun underviser, gerne skulle biddrage til.
Men lidt kriller i maven har hun da.

Syhjørnet | Askelundsvej 2 G, 3600 Frederikssund  | Tlf.: 61276099 | karna@sy-hjornet.dk